Hvem er Plus Bolig Skip til hoved indholdet

Vi er sammen om godt 3.500 boliger i Aalborg-området.

Vi er Plus Bolig


Plus Bolig er et alment boligselskab med base i Aalborg og omegn.


Hos Plus Bolig er vores lejere i fokus, og en af vores vigtigste opgaver er at sætte service i højsædet og dermed dig i centrum. I hverdagen leveres vores service af godt 50 medarbejdere, som omfatter ejendomsserviceteknikere, ejendomsfunktionærer og administrationspersonale.

Plus Boligs lejeboliger er opdelt i tre driftsområder: Team SØ, Team MV og Team VG, samt administrationen på Alexander Foss Gade 7, 9000 Aalborg.

Se vores afdelinger

  • Plus Bolig blev stiftet den 1. januar 2004 og er i dag et moderne boligselskab, der administrerer mere end 3500 lejeboliger i Aalborg, Hobro og Farsø.

    I 2012 fusionerede Plus Bolig med Boligselskabet Cimbria, Boligselskabet af 1951 og Aalborg Boligselskab af 1956. Disse selskaber er nu samlet i boligselskabet Plus Bolig. Herudover administrerer Plus Bolig også Farsø Boligselskab samt to kollegier: DSI Kollegiet Helgolandsgade nr. 35 og DSI Kollegiet Christiansgade nr. 23.

  • Farsø Boligselskab er et almennyttigt boligselskab med 185 boliger i Farsø. Boligerne består af både fritliggende huse, rækkehuse og etagebyggeri, der varierer i størrelse fra 1 værelse til 4 værelser. Farsø Boligselskab har en varieret boligmasse, der kan opfylde behovet for både børnefamilier, enlige, studerende og ældre.

  • Kollegiet Helgolandsgade 35 er et lejlighedskollegium i fire etager med 11 lejligheder. Kollegiet, som blev bygget i 1991, er beliggende i Aalborg Vest. For yderligere information, se AKU-Aalborgs hjemmeside.

  • Kollegiet Christiansgade 23 er et lejlighedskollegium i fire etager med 10 lejligheder. Kollegiet, som blev indviet i 1989, er beliggende i Aalborg Centrum tæt ved banegården. For yderligere information, se AKU-Aalborgs hjemmeside.