Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Beboerrådgivning

Du kan få hjælp og gode råd hos vores beboerrådgiver

Beboerrådgiveren er din genvej til hjælp

Det er gratis at bruge beboerrådgivningen, der har tavshedspligt.

Vores beboerrådgiver kan hjælpe dig, hvis du har et problem, du gerne vil have løst. Det kan for eksempel være spørgsmål om børn og familie, din pension, boligstøtte eller noget helt andet.

Du kan trygt henvende dig til vores beboerrådgiver.

Beboerrådgiveren kan også hjælpe dig, hvis du har brug for en bisidder, for eksempel i forbindelse med læge- og hospitalsbesøg, skolemøder eller møder med socialforvaltningen

Kontakt vores beboerrådgiver

Send mail til Ali

Vi tager ansvar – for både beboere og ansatte
Hos Plus Bolig har vi et socialt ansvar over for både vores ansatte og beboere. Det skal være trygt og rart at bo i vores lejeboliger – og det arbejder vi målrettet for hver dag.

Styrket fællesskab og bedre trivsel
Vores beboerrådgiver igangsætter en række sociale aktiviteter, som bidrager til at styrke fællesskabet i afdelingerne og skabe trivsel blandt beboerne. Et stærkt naboskab og gode relationer gør hverdagen bedre for den enkelte.

Få hjælp, hvis økonomien er presset
Vi ved, at økonomien kan være udfordrende – derfor tilbyder vores beboerrådgiver også gratis økonomisk vejledning. Har du økonomiske problemer, så tag imod tilbuddet i tide. Det kan hjælpe dig med at undgå restance og i værste fald udsættelse fra din bolig.

Beboerrådgiverens arbejdsdag er alsidig og spænder bredt. En stor del af tiden bruges på at skabe aktiviteter, der styrker sammenholdet blandt beboerne og motiverer især børn og unge til at deltage i fritids- og fællesskabsaktiviteter.

Beboerrådgiveren har en række vigtige opgaver, blandt andet at:

  • Motivere beboerne til at deltage i sociale aktiviteter i boligafdelingen

  • Støtte beboerne i selv at tage kontakt til fx kommunen, boligselskabet og andre relevante instanser

  • Vejlede i hverdagen, fx omkring privatøkonomi

  • Hjælpe naboer med at håndtere og forstå psykisk sårbare beboere

  • Arrangere kurser og workshops, der styrker beboernes viden og netværk

  • Iværksætte beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der bringer ledige beboere tættere på arbejdsmarkedet

  • Koordinere samarbejde med kommune, politi og andre relevante aktører

Formålet er altid det samme: At skabe trygge, aktive og velfungerende boligområder, hvor der er plads til alle.

Tilmeld nyhedsbrev

Plus Bolig | Når du vil leje

Alexander Foss Gade 7, 9000 Aalborg

CVR nr. 27422039

Telefon: +45 96 31 41 51
E-mail: info@plusbolig.dk

Genveje