Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Spar på el, vand og varme

Sådan får du råd til mere

Her er hjælp til dig, der gerne vil spare på vand, el og varme

Udgifterne til varme, vand og el er steget de seneste år, og vi kan desværre se, at aconto-afregningerne også kommer til at stige i fremtiden.

Det er for mange en betydelig udgift, der går til varme, vand og el. Derfor arbejder vi i Plus Bolig hele tiden på at energioptimere vores boliger i samarbejde med de enkelte afdelingsbestyrelser.

Her på siden samler vi gode råd, tips og links til mere viden til dig, der gerne vil spare penge.


Hvad kan du selv gøre?

Du kan lægge flere tusinde kroner tilbage i tegnebogen ved at ændre dine vaner og spare på energien. Her på siden samler vi tips og gode råd. Pluk løs – der er penge at spare fra dag 1.

Følg med i dit forbrug og få får råd og inspiration til at ændre dine vaner, så du bruger mindre vand og energi. Det er godt for miljøet og godt for din pengepung. Plus Bolig har installeret nye forbrugsmålere i de fleste afdelinger, som gør det nemt for dig at følge med.

(Hvis du ikke kan finde din afdeling nedenfor, så kontakt Plus Boligs administration)

Så har du en måler fra Ista installeret i boligen og kan hente app'en ISTA ECOTREND ned på din mobiltelefon og herefter løbende se dit forbrug.

Hvis du har problemer med at logge på eller har spørgsmål til dit forbrug generelt, er du velkommen til at kontakte Plus Boligs administration.

Så har du en Zelsius måler monteret fra Brunata, og du kan følge dit forbrug ved at hente app'en BRUNATA ONLINE BEBOER.

Hvis du har problemer med at logge på eller har spørgsmål til dit forbrug generelt, er du velkommen til at kontakte Plus Boligs administration.

Så har du en måler fra Kamstrup og kan blot logge ind på MinSide, hvor du kan følge med i dit forbrug.

Hvis du har problemer med at logge på eller har spørgsmål til dit forbrug generelt, er du velkommen til at kontakte Plus Boligs administration.

  1. Tag kortere bade: Hvis I er en familie på 4 personer, og alle korter jeres varme bade ned med 2 minutter om dagen, kan I spare omkring 4.200 kr./år.

  2. Tør helst udendørs: Det er bedst at tørre tøj udendørs. Hvis du tørrer indenfor, skal du huske at lufte ud. En typisk vask fordamper nemlig over 2 liter vand. Det kan gå ud over dit indeklima, bl.a. ved at øge risikoen for skimmel.

  3. Skift til LED-lys: Der findes stadig glødepærer i hvert 3. hjem og halogenpærer i hvert 2.. Skrot dem - også selvom de stadig fungerer. Det kan ikke betale sig at bruge gløde- og halogenpærer - selv ikke hvis du fik dem gratis. Skift til LED. Sparepærer kan du godt beholde, så længe de virker.

  4. Vask tøj ved lavere temperaturer: Det sparer energi at vaske ved lavere temperatur, og det meste tøj kan sagtens blive rent ved 20 °C eller 30 °C. Husk at bruge et vaskepulver, der vasker effektivt ved lavere temperaturer - det kan du se på pakken.

  5. Ventiler korrekt: Luft ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen med åbne vinduer i alle rum for gennemtræk, og luk radiatorerne imens for at undgå varmetab.

  6. Rist brød på brødrister: Rist brød på en brødrister i stedet for i ovnen, så bruger du omkring 70% mindre strøm.

  7. Sluk for vandet, når du sæber dig ind: Der ryger op til 20 liter vand i minuttet, når du er i bad. Hvis du slukker, når du sæber dig ind og putter shampoo i håret, kan du spare mange liter.

  8. Brug opvaskemaskinens eco-program: Til almindelig opvask kan du vælge opvaskemaskinens eco-program eller et program med lavere temperatur for at spare strøm. Korte programmer kan være et alternativ, hvis servicet kun er lidt beskidt. Se i manualen, hvilke programmer der har lavt energiforbrug.

  9. Afrim jævnligt fryseren: Afrim fryseren, hvis der er mere end 5 mm rim. Rimen får nemlig elforbruget til at stige.

  10. Skru lige højt op for radiatorer: Sæt termostater ens på dine radiatorer (for en optimal temperatur anbefales det at sætte termostaterne på 3). Så fordeler du varmen bedre og får et lavere varmeforbrug. Hvis du vil have en lavere temperatur i ét rum, så skru ned dér og hold døren lukket til rummet.

(Kilde: sparenergi.dk)

Det er vigtigt at kunne holde varmen, men brug kun den mængde energi, der er nødvendig. Det er godt for miljøet. Og for din pengepung.

Indstil termostaterne korrekt
Sørg for at justere termostaterne korrekt, så du ikke opvarmer rummet mere end nødvendigt. For at opnå den anbefalede stuetemperatur på ca. 20-23°C, som både sparer energi og sikrer komfort, bør du sætte dine termostater på 3.

Udnyt gardiner og persienner
Træk gardinerne fra i løbet af dagen for at udnytte solens varme, og træk dem for om aftenen for at holde på varmen. Tunge gardiner kan fungere som en ekstra isolering om natten og mindske varmetabet gennem vinduerne.

Hold radiatorer fri
Sørg for, at dine radiatorer ikke er dækket til af møbler, gardiner eller andet, der kan blokere varmen. Det kan forhindre, at varmen cirkulerer ordentligt i rummet, hvilket får dig til at skrue højere op for varmen end nødvendigt.

Ventilér korrekt
Selvom det er vigtigt at lufte ud for at undgå fugt og skimmelsvamp, bør du gøre det effektivt ved at åbne vinduer helt i 5-10 minutter frem for at lade dem stå på klem i længere tid. På den måde udskifter du luften uden at køle rummene for meget ned.

Læg gulvtæpper på kolde gulve
Gulvtæpper kan reducere varmetabet fra kolde gulve og hjælpe med at holde dine fødder varme, så du ikke føler behov for at skrue op for varmen. Tæpper fungerer som ekstra isolering, især hvis gulvene er af fliser eller træ.

Det kan hurtigt blive til mange liter spildte dråber, hvis du bare lader hanen løbe. Heldigvis er det nemt at spare.

Tag kortere brusebade
Forkort dine brusebade til 5 minutter eller mindre for at reducere vandforbruget. Hvis du vil spare yderligere, kan du slukke for vandet, mens du sæber dig ind.

Brug en balje til opvask
Hvis du vasker op i hånden, så brug en balje til sæbevandet i stedet for at lade vandet løbe konstant. Skyl alt opvasken sammen til sidst for at spare på skyllevandet.

Vask grøntsager i en skål
I stedet for at skylle frugt og grøntsager under rindende vand, kan du vaske dem i en skål med vand. Efterfølgende kan du genbruge vandet til at vande planter.

Fyld (op)vaskemaskinen helt op
Brug dine maskiner, når de er helt fyldte, i stedet for at køre flere halve læs. Mange moderne maskiner bruger mindre vand, men det er stadig mest effektivt at køre fulde programmer.

Reparér dryppende haner
Rapportér utætheder i dine vandhaner til Plus Bolig, så de kan blive fikset hurtigt. En dryppende vandhane kan spilde store mængder vand hver dag.

Skru ned for strømforbruget og op for de gode energivaner.

Skift til LED-pærer
LED-pærer bruger op til 80% mindre strøm end traditionelle glødepærer og har en længere levetid. Udskift alle pærer i hjemmet til LED for en hurtig og nem måde at spare energi på.

Sluk for standby-strøm
Mange apparater bruger stadig strøm, selv når de er slukket, men står på standby. Sluk for elektroniske enheder, som TV, computer og spillekonsoller helt, når de ikke er i brug, eller brug stikdåser med afbrydere for nemmere at afbryde strømmen.

Brug apparater energieffektivt
Kør vaskemaskine og opvaskemaskine med fulde læs, og brug lavere temperaturer som 30-40°C til vask af tøj. Vælg energieffektive programmer, som ofte bruger mindre strøm og vand.

Tænk over belysningen
Sluk lyset, når du forlader et rum, og brug naturligt lys så meget som muligt i dagtimerne. Overvej også at bruge bevægelsessensorer eller timere steder, hvor du ofte glemmer at slukke lyset.

Reducer brugen af tørretumbler
Tørretumblere bruger meget strøm. Hæng tøjet til tørre på et tørrestativ eller en tørresnor, når det er muligt, især på varme eller blæsende dage. Dette kan spare en del strøm på længere sigt.

Der er MANGE FLERE gode sparetips!

Kan du ikke få nok, eller har du brug for mere information, så finder du en masse gode råd her.

> Spar energi i hverdagen

Hvad gør Plus Bolig?

Thomas Jørgensen, der er vores energi- og teknikansvarlige i Plus Bolig, deltager på møder med afdelingsbestyrelserne for at udpege de steder, hvor afdelingen kan energioptimeres.

Thomas arbejder både med udgangspunkt i tidligere udarbejdede energirapporter samt nyeste energidata, der nu opsamles i afdelingerne. Derudover drøftes energioptimeringsforslag ved årets markvandringer med afdelingsbestyrelserne.

Afdelingsbestyrelserne præsenteres for konkrete forslag, der kan spare afdelingerne for udgifter til energi. Forslag, som senere kan indarbejdes og godkendes af beboerne i afdelingens budget.

21 ud af 44 afdelinger har fået installeret nye målere

De nye målere gi’r mange fordele. Blandt andet en bedre mulighed for at lave energioptimering. Samtidig ’overvåger’ målerne anlæggene inde i boligerne, så driften kan reagere med det samme, hvis der opstår en fejl på anlægget.

Målertalene er også tilgængelige for den enkelte beboer (se under punktet ’Hvad kan du selv gøre)

Tilmeld nyhedsbrev

Plus Bolig | Når du vil leje

Alexander Foss Gade 7, 9000 Aalborg

CVR nr. 27422039

Telefon: +45 96 31 41 51
E-mail: info@plusbolig.dk

Genveje