Lejebetingelser fælleshuset Riishøjsvej 9 A: Generelt: Fælleshuset kan lejes af personer der er fyldt 18 år. Lejeaftalen er personlig og fælleshuset må derfor ikke videreudlejes. Fælleshuset er røgfrit. Lokalet indeholder service til 48 personer. Huset/lokalet er 49 m2, og der må af sikkerheds– og brandmæssige grunde max befinde sig 48 personer i huset på samme tid. Bordopstillingen der er godkendt af brandtilsynet, skal altid anvendes. Lejer er indforstået med, at den husorden, som er gældende for afdelingen, også gælder for fælleshuset, og lejer har ansvaret for, at denne overholdes. Fælleshuset må ikke anvende til kommercielt brug, herunder salg af div. ting, med mindre andet er aftalt. Nøgleudlevering og brugsret: Nøglen udleveres af udlejer, i tidsrummet for teamets kontortid, mod forevisning af gyldig lejekontrakt. Udlevering af nøglen finder som udgangspunkt sted dagen før lejeperioden starter, dog fredag hvis lejen er søndag eller mandag. Her kan dog indgås særlige aftaler. Ved leje af fælleshuset har lejer brugsretten til huset inden for den aftalte tidsperiode, hvilket er fra kl. 10.30 til næste dag kl. 09.00, med mindre andet er aftalt. Inventar/service: Fælleshuset indeholder et køkken med køleskab, fryser, komfur, ovn, kaffemaskine og opvaskemaskine. Der er trådløst internet i fælleshuset. Lejer har selv ansvaret for at medbringe viskestykker, karklude m.m. Der vil være opvaskemiddel og opvasketabs i køkkenet, samt håndtørringspapir og toiletpapir på toiletterne. Det er en god ide, at lejer gennemgår inventar, service m.m. og noterer eventuelle mangler. Hvis der ikke noteres eventuelle mangler, overtager lejer det fulde ansvar. Leje og depositum: Depositum opkræves på reservationstidspunkt ved førstkommende huslejeopkrævning og lejen for brugen af fælleslokalet opkræves 30 dage før lejetidspunktet over huslejeopkrævningen. Tilbagebetaling af depositum foretages efter endt lejeperiode over huslejeopkrævningen. Afregning og godkendelse for returnering af depositum, der foretages senest den 20. i måneden afregnes til den 1. i førstkommende måned. Afmeldning/ophævelse af lejekontrakt:_ Såfremt reservationen ønskes annulleret efter fortrydelsesretten på 14 dage, skal dette ske skriftlig til udlejer. Afmeldes reservation senest 30 dage inden dato for lejeperiodens start, vil lejer få refunderet 50 % af det samlede lejebeløb samt depositum. Afmeldes reservationen færre end 30 dage før dato for lejeperiodens start, er det kun depositum der bliver refunderet. Aflevering af fælleslokalet: Oprydning/rengøring: •Alle gulve fejes •Stole og borde rengøres og sættes på plads (se evt. plantegning) •Skraldespande tømmes og der sættes nye poser i (husk toiletspand) •Køleskabe tømmes og rengøres •Ovn og komfur rengøres (husk plader og riste) •Opvaskemaskinen tømmes og filtre renses •Alt service rengøres og anbringes på anviste pladser •Køkkenvask og køkkenborde rengøres •Toiletter og håndvaske rengøres samt spejl pudses •Der ryddes op på udendørs arealer (affald, flasker og dåser) Ved mangelfuld oprydning og rengøring tilbagebetales depositum ikke, og der tilkaldes rengøringsselskab på lejers regning. Det fulde depositum tilbagebetales til lejer efter endt leje, såfremt lejebetingelserne ved leje af fælleshuset er opfyldt. Hvis der er mangler eller skader, som er forårsaget af lejer, vil omkostningerne hertil blive fratrukket det indbetalte depositum. Ligeledes har udlejer ret til at opkræve ekstra betaling fra lejer, hvis omkostningerne til udbedring af skader eller mangler, som lejer har ansvaret for, overstiger det indbetalte depositum. Samtidig er lejer indforstået med at dække eventuelle lejetab, hvis skaderne eller manglerne medfører, at fælleshuset ikke kan udlejes til anden side. Teknisk info: Nøgler: Ved lejeperiodens ophør skal nøgle afleveres på teamkontoret, Doravej 109. Vigtig: Alle døre og vinduer skal være lukket, inden alarmen slås til. Parkering: Parkering må kun foretages på parkeringspladsen, indenfor de afmærkede båse. HUSK P-licens Musik: Anlægget i festsalen skal anvendes til afspilning af musik. Af hensyn til de øvrige beboere, skal døre og vinduer være lukkede senest kl. 22.00. Ophold på terrassen uden for festlokalet er heller ikke tilladt efter kl. 22.00. Musikanlægget skal slukkes senest kl. 01.00, og festsal forlades senest kl. 02.00. Det er ifølge politivedtægten ikke tilladt at spille musik for åbne døre og vinduer. Handlinger/adfærd der er til gene for beboerne, genboer og afdelingens image, er ikke tilladt. Overnatning må ikke finde sted. Kontaktperson: Skulle der opstå problemer under lejeperioden kontaktes en fra afdelingsbestyrelsen. Skulle der opstå akutte skader uden for normal arbejdstid i lejeperioden kan Skadeservice Danmark kontaktes på telefonnummer: 70 112 112.