---
title: "Invitation til Løb Mellem Husene 2026"
date: "2026-07-09"
created: "2026-07-09"
---

[Hjem](https://www.plusbolig.dk/)

                    [Nyheder](https://www.plusbolig.dk/nyheder)

                [Invitation til Løb Mellem Husene 2026](https://www.plusbolig.dk/nyheder/invitation-til-loeb-mellem-husene-2026)

# Invitation til Løb Mellem Husene 2026

Det populære Løb Mellem Husene vender tilbage til Aalborg SØ i 2026 – og vi glæder os til at byde både nye og tilbagevendende deltagere velkommen!

Vær blandt de første 200 tilmeldte, og få en gratis løbetrøje med *Løb Mellem Husene*-logo.

Løbet starter og slutter på Grønlands Torv, hvor vi samles til en fælles opvarmning, inden turen går ud gennem de mange skønne områder i Aalborg SØ. Undervejs får du mulighed for at opleve bydelen på en ny måde med hyggelige grønne områder, kunst og kultur, legepladser samt små overraskelser langs ruterne.

Du vælger selv, hvordan du vil deltage. Der er ruter for både gående og løbere:

- **1 mil** – gåtur
- **5 km** – gå eller løb
- **10 km** – løb

### Program

- **Kl. 10.00:** Udlevering af startnumre og eventuel løbetrøje
- **Kl. 10.45:** Fælles opvarmning
- **Kl. 11.00:** Start på 10 km
- **Kl. 11.15:** Start på 5 km
- **Kl. 11.30:** Start på 1 mil

Når du kommer i mål på Grønlands Torv, venter en hyggelig målplads med god stemning, festlige indslag og boder, hvor der er rig mulighed for at mødes med familie, naboer og nye bekendtskaber.

### Det får du med i tilmeldingen

- Deltagelse på den valgte rute
- Løbetrøje med *Løb Mellem Husene*-logo (til de første 200 tilmeldte)
- Medalje til alle deltagere
- Vand og frugt i målområdet
- Depot på 5 km- og 10 km-ruterne

Alle deltagere modtager en medalje, og der vil desuden blive trukket lod om flotte præmier.

### Hvem kan deltage?

Løbet er for alle – uanset alder, erfaring og kondition. Vi har valgt at holde deltagerprisen lav, så alle har mulighed for at være med. Tag familien, naboen eller en god ven med og få en hyggelig dag sammen.

### Pris

- **Voksne:** 50 kr. (+ gebyr)
- **Børn under 15 år:** 25 kr. (+ gebyr)

### Tilmelding

Tilmelding foregår via [Sportstiming](https://www.sportstiming.dk/event/19001?fbclid=IwY2xjawS8O5BleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF1U2x3R3M4VVJSYmVxOHFvc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHj8XkhsqYGaAQJCrDGGk2ApYGMZJ2mCj-93aYvurWAlAaUXWgcFflIA2Ctw7_aem_LfZ4EMAdHTkDSoLUKYik9A "Sportstiming").

### Ruter

Ruterne offentliggøres i god tid inden løbsdagen, så du kan nå at smugtræne.

### Arrangør

Løbet arrangeres af de fem almene boligorganisationer Alabu Bolig, Vivabolig, Plus Bolig, Himmerland Boligforening og Lejerbo i samarbejde med den boligsociale helhedsplan Bydel i Centrum. Arrangementet er en del af det landsdækkende koncept Løb Mellem Husene, som er udviklet af BL – Danmarks Almene Boliger.

Vi er stolte af den store opbakning fra Aalborg Atletik & Motion, som står for løbsafviklingen, samt B52, **** Døves Kulturcenter, UCN og Center for Sundhedsfremme, Aalborg Kommune.

Løbetrøjerne er sponsoreret af Landsbyggefonden.

Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med motion, fællesskab og gode oplevelser i Aalborg SØ!

![](https://www.plusbolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/70c391c8-d024-40db-81dd-7d4055b61e8f?width=800)
