---
title: "Organisationsbestyrelsen er nu konstitueret"
date: "2026-08-27"
created: "2026-08-27"
---

[Hjem](https://www.plusbolig.dk/)

                    [Nyheder](https://www.plusbolig.dk/nyheder)

                [Organisationsbestyrelsen er nu konstitueret](https://www.plusbolig.dk/nyheder/organisationsbestyrelsen-er-nu-konstitueret)

# Organisationsbestyrelsen er nu konstitueret

Efter det fortsættende ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 11. august er der nu sat hold på organisationsbestyrelsen, som er klar til at fortsætte arbejdet for Plus Bolig og boligorganisationens beboere.

Organisationsbestyrelsen vælges af Plus Boligs repræsentantskab. Ved det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 25. juni var der varslet valg af tre medlemmer til organisationsbestyrelsen. På grund af en efterfølgende rokade skulle der imidlertid vælges fire medlemmer.

Derfor blev repræsentantskabsmødet fortsat den 11. august, hvor de fire medlemmer blev valgt. Den konstituerede organisationsbestyrelse består af:

Bagerst fra venstre: Niels Thomsen (1030: Tove Ditlevsens Vej) – Bestyrelsesmedlem, Kamilla Kristensen (1047: Peter Bruuns Vej m.fl.) – Formand

Forrest fra venstre: Kurt Brandi – Medarbejderrepræsentant, Henriette Elley (1013: Mariendal) – 1. suppleant, Rino Espe (1045: Beatesmindevej / Hellevangen) – Næstformand, Kasper Sørmer-Sørensen (1045: Beatesmindevej / Hellevangen) – Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlemmer Anette Nielsen (1048: Hellevangen), Emil Jørgensen (1006: Sankelmarksgade / Danmarksgade), Lis Wenneberg Boriths (1045: Beatesmindevej / Hellevangen) og Helle Bak (1047: Peter Bruuns Vej m.fl.) kunne desværre ikke deltage på billeddagen.

Med den nye konstituering er organisationsbestyrelsen nu fuldt bemandet og klar til det videre arbejde med Plus Boligs udvikling og fremtid.

Vi ønsker organisationsbestyrelsen tillykke med valget og ser frem til et godt samarbejde.

![](https://www.plusbolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/bcfb8b9e-b13a-4f8d-be66-0b3ba680f7f3?width=800)
