---
title: "Sammen om et sundere Aalborg SØ"
date: "2026-09-15"
created: "2026-09-15"
---

[Hjem](https://www.plusbolig.dk/)

                    [Nyheder](https://www.plusbolig.dk/nyheder)

                [Sammen om et sundere Aalborg SØ](https://www.plusbolig.dk/nyheder/sammen-om-et-sundere-aalborg-soe)

# Sammen om et sundere Aalborg SØ

Den 10. september blev projektet ”Tættere på” i Aalborg SØ skudt i gang.

Omkring 50 mennesker var samlet i Pyramiden på tværs af boligorganisationer, foreninger, sundhedsaktører, beboere, frivillige, uddannelsesinstitutioner, lokale erhvervsdrivende og mange andre, der kender området og møder mennesker i deres hverdag.

Aalborg SØ rummer allerede stærke fællesskaber, masser af engagement og mennesker, der hver dag gør en forskel. Nu handler det om at bygge videre på det, der virker.

Vi skal sammen blive bedre til at fjerne barrierer og sikre mere lige adgang til sundhed, forebyggelse og fællesskaber – med udgangspunkt i hverdagen og de mennesker, der bor og færdes i området.

Fra Plus Bolig deltog to beboere samt direktør Mette og Ali, leder for boligsocial bæredygtighed. Ali var desuden en del af inspirationspanelet ved kick-off, hvor han bidrog med det strategiske og boligsociale perspektiv og satte fokus på, hvordan vi skaber rammer og samarbejder, der kan holde over tid og skabe værdi for beboerne.

Ved at lytte til beboernes reelle behov og handle på dem, samtidig med at vi samarbejder på tværs, kan vi komme tættere på hverdagen og skabe løsninger, der gør en forskel i Aalborg SØ.

![](https://www.plusbolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/3797c34a-8709-4b94-ad5a-f8c80a6e57f8?width=800)

![](https://www.plusbolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/70a3188b-9cd8-48e7-86bf-c1f279ccc946?width=800)

![](https://www.plusbolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/a7c70df6-f4c9-470f-88b5-0a0792f2be4d?width=800)
