Se de nye udlejningsplaner for Riishøjsvej
Er du nysgerrig på, hvordan boligerne på Riishøjsvej i Vejgaard kommer til at se ud efter den omfattende renovering? Nu kan du få det fulde overblik!
Vi har netop offentliggjort de nye udlejningsplaner, der viser, hvordan boligerne fordeler sig efter den omfattende renovering. Du kan se, hvilke boligtyper der bliver tilgængelige, hvor de er placeret i bebyggelsen, samt fordelingen mellem lejligheder, rækkehuse og tilgængelighedsboliger.
Udlejningsplanerne giver også detaljer om renoveringens omfang for hver boligtype, samt hvilke forbedringer der bliver foretaget i fællesområder og parkering – herunder hvad der bliver skiftet og fornyet.
Planerne giver desuden indsigt i boligstørrelser, antal værelser, placering og nye huslejer – en værdifuld hjælp, hvis du overvejer at flytte ind, når boligerne står færdige.
Klik her og se udlejningsplanerne.
Bemærk: Boligtyperne 10.1, 10.2 og 11 vil blive ændret. De nuværende oplysninger vil afvige fra de endelige planer.
Billederne stammer fra en prøvebolig og viser et eksempel på én af de kommende boligtyper. Indretning, størrelse og udformning kan variere fra bolig til bolig. Se udlejningsplanerne for detaljer om de forskellige boligtyper.